Energiklagenævnets opgave?

Hvad er i grunden Energiklagenævnets opgave? Det spørgsmål kan 300 klagere over Havvindmølleparken Vesterhav Syd med rette stille efter at have ventet på svar på klage i over ni måneder.

Er Energiklagenævnet regeringens, styrelsernes og vindmølleindustriens værn mod modstand fra borgerne, eller er det udsatte borgeres værn mod overgreb fra myndigheder og investorer, der uretmæssigt gennemfører projekter som ovennævnte uden hensyntagen til retsregler og almindelig anstændighed?

Vi er efterhånden mange, der mener, at nævnet ikke er en hjælp til at sikre berørte borgeres retssikkerhed.

Energistyrelsen har i ovennævnte sag på forespørgsel oplyst, at der kun er én klageberet­tiget, nemlig Vattenfall. Det skulle komme af, at kystnære havvindmølleparker skal behandles, som om der er tale om landbaserede vindmøller!!? Forundret?

Energiklagenævnet trækker tiden med utidige spørgsmål

I forsættelse af, at 300 berørte lodsejere har klaget over projektet til Energiklagenævnet, har nævnet i to omgange udbedt sig redegørelser om, hvorvidt en klager har en væsentlig og individuel interesse i sagen – det er velsagtens en juridisk teknikalitet for at trække tiden ud, mens Vattenfall ufortrødent kan fortsætte sit arbejde uden en endelig tilladelse. Spørgs­målet kan ikke besvares, fordi der er 4.000 lodsejere i samme situation.

Klagerne skal desuden redegøre for de miljømæssige forhold ved projektet, specielt omkring støj – helt præcist den lavfrekvente støj. Det er endnu ikke offentligt anerkendt, at lavfrekvent støj er farlig for mennesker, bl.a. fordi en anerkendelse vil kollidere med vitale politiske og erhvervs­­økonomiske interesser.

Støj fra vindmøller har i mange år været undersøgt og diskuteret uden ærlige konklusioner, fordi der er modstridende vitale interesser. Når vindmølleparken står der, ved vi, at problemerne opstår og berørte borgere kan blive syge. På det tidspunkt griber myndighederne ikke ind, og ingen bliver stillet til ansvar. Det er der flere eksempler på. Ud over støjen er der tillige en lang række andre miljømæssige forhold, som ligeledes negligeres. Møllerne forurener havet i dets levetid og kabelføringen i land ødelægger bevarings­værdige naturområder.

Intet af disse forhold kan vi almindelige mennesker redegøre tilfredsstillende for. De lærde er fortsat uenige med hver deres dagsorden. Derfor er det også forventeligt, at de 300 indsendte klager i den sidste ende bliver afvist.

EU-domstolens praksis er ikke fulgt

Det vil ske, med mindre Energiklagenævnet vil erkende, at de involverede myndigheder i nærværende sag ikke har forholdt sig til og overholdt EU`s SMV-direktiv (miljøvurdering). Det kan betyde ugyldighed med den konsekvens, at planer og afgørelser, der er besluttet på grundlag af den pågældende retsakt, ligeledes er ugyldige.

Vor juridiske rådgiver oplyser, at iflg. EU-domstolens praksis har de nationale myndigheder pligt til af egen drift at påse, at EU-rettens materielle og formelle regler er overholdt. Det har de ikke gjort.

Moral?

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) har med sædvanlig frimodighed meddelt planlæggende kommuner, at de bare skal fortsætte arbejdet med nye vindmølleinstallationer, skønt de danske regler ikke er tilrettet EU- domstolens praksis og derfor er ulovlige.

Hvordan ser Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), Energistyrelsen og Energiklagenævnet på spørgsmålet. Er de ligeså frimodige som Miljøministeren? For os almindelige borgere er holdningen uforståelig og umoralsk.

Og så er Sortanden i stort antal vendt tilbage til området for den kystnære havvindmøllepark Vesterhav Syd -det fremgår af Ornitologisk Forenings seneste tælling 12/9 i år ved Nørre Lyngvig. Det må give panderynker i Miljøministeriet og i Energiklagenævnet – vi går ud fra, at Sortanden også her skal beskyttes!

Er det partiet Venstres liberale sindelag, der nu ender i ligegyldighed, ansvarsløshed og lovbrud?

Der er nu gået over ni måneder, siden klagerne over projektet skulle ligge på Energiklagenævnets bord. Der er endnu ikke truffet nogen afgørelse, og Vattenfalls kan ufortrødent fortsætte med projektet, skønt flere mener, at klagerne har et omfang, der forudsætter opsættende virkning.

På forespørgsel har Energiklagenævnet oplyst, at sagsbehandlingen tager tid, men at klagerne til den tid kan se afgørelsen på Nævnets hjemmeside. Det opfatter vi som en uforskammethed!

På grund af den manglende sagsbehandling og svar fra Energiklagenævnet og den fortsatte gennemførelse af det ikke endeligt godkendte projekt, har vi anmodet Folketingets Ombudsmand om at intervenere i sagen om Energiklagenævnets håndtering af vore klager. Vor juridiske rådgivere vurderer, at en afvisning af klagerne vil være retsstridig. Vi finder, at vores retssikkerhed er truet.

I Danmark har vi formelle regler for, hvordan borgernes retssikkerhed skal håndhæves. I praksis helliger målet midlet. Det er skammeligt!

 

oOo

Rådgiver, statsautoriseret revisor Preben Buur Nielsen, Stormkløven 14, Klegod, 6950 Ringkøbing (mobil 40295846)