Jeg har forstået, at Danmarks naturfredningsforening synes, at det er meget forkert at opstille vindmøller i skovområder, fordi det vil forstyrre ”skovens ro”. Og det synspunkt har en konservativ ordfører tilsyneladende taget til sig.

Men så må jeg spørge, hvad forskel der er på ”skovens ro” og en havudsigts solnedgang og skønhed og ro ud over Vesterhavet, samt fred for et kystnært havvindmøllecirkus med snurrende vinger og tivoliagtig lysblinken hver eneste nat?
Tillad mig at gentage for de konservative på tinge, at konservatisme er at bevare ved at ændre – og hvis man ikke forstår dette, er man ikke konservativ men reaktionær.

Arne Berget